Dec. 2020: Nyhed fra Teuton: Z50 som kærre

En ny "baby" Teuton som kærre

Teuton´s nye "baby" Z50 er født som kærre og med en kampvægt på 25 t fordelt over 3 aksler. Den langsomtgående 1-valsede grovneddeler er ikke blot yderst mobil, men også yderst alsidig. Dens tre meter lange rotor er udstyret med 30 knive. Den drejelige modkam har 19 tænder, og dens enkle og robuste design muliggør en hurtig og fleksibel afstand mellem rotor og modkam. Ved behov kan modkammen dermed justeres med op til 10 forskellige indstillinger for at opnå et optimalt slutprodukt.

Læs mere om den driftssikre grovæder her

Video af Teuton Z50

Leverandørfokus Nihot

Vi er meget glade for at have fået forhandlingen af Nihot i Danmark og Sverige. Nihot er én af de førende aktører i verden indenfor vindsigter, som vha. negativt tryk (luft) separerer lette og tunge materialer fra hinanden - driftssikkert og med en effektivitet på op til 99 %.

Johan Keetbass, salgschef ved Nihot, fortæller her om det nye samarbejde:
I begrænsningernes tid er tricket at tænke fremad. Trods den nuværende situation står recyclingens verden ikke stille. Dette er især også tilfældet med lande såsom Danmark og Holland, der betragter forebygningen af spild af råmaterialer som et yderst vigtigt indsatsområde.

Den danske regerings mål er at genbruge 50 % af husholdningsaffaldet inden 2022. Det kræver, udover at leverandører af materialer til emballage kommer i spil, også teknologier som gør det muligt at sortere affald så effektivt som muligt.
Den danske regering stiller også strenge krav når det kommer til byggeaffald, emballeringsaffald og behandlingen af bundaske, og disse krav varierer afhængig af slutproduktet. Nihot har mange referencer i disse industrier, også i Danmark. Nihot har også omfattende erfaring, når det gælder kreering af alternative brændselskilder (RDF/SRF).

I ReTec har vi fundet en partner, som kan følge den danske regerings fremsynede mål ved konstant at lede efter og kombinere de bedste teknologiske løsninger, som er tilgængelige lige nu. Vi kan identificere os med ReTec´s proaktive tilgang og holdning. Vi har allerede mødt hinanden flere gange i projekter, hvor der er blevet håndteret store mængder af affald, og efter de første møder er kontakten blevet intensiveret og har nu resulteret i dette samarbejde.
 
Vi forventer, at vi fremadrettet kan servicere vores fælles kunder endnu bedre.
Nihot´s team ser meget frem til samarbejdet med ReTec.

At vi har fået forhandlingen af produkterne er så nyt endnu, at Nihot ikke engang er kommet på vores hjemmeside endnu. I skal snydes dog ikke snydes for en video, hvor I kan se en SDX800 i aktion på et RDF site.

Video af SDX800 - Nihot

Solgul balleåbner emigrerer

Tyskland er vidt og bredt kendt for at lave kvalitetsprodukter; om det er biler, elektronik, tøj eller noget helt fjerde. Derfor er vi også beæret over, at ZASt, en kunde fra Tyskland, valgte at få produceret deres nye balleåbner hos os. Tidligere på måneden forlod denne solgule Made-in-Denmark-by-ReTec balleåbner matriklen og lyste godt op i mørket på sin vej.

Vil du videre mere om vores balleåbner, og hvordan den kan lette dit arbejde, kan du læse mere om den her.

Goddag & Farvel

Vores salgskonsulent Johan Thyssen har nu været så mange år i branchen, at det er på tide af gå på efterløn og nyde otiummet fra medio december. Johan´s gode humør og enorme viden vil blive savnet, men heldigvis har han været med til at lære hans afløser, Hans Jacobsen, godt op.

Hans Jacobsen & Johan Thyssen

Hvad er ReTec´s DNA?

Det er ikke salg - det er relationer

Som kunde er den første kontakt med ReTec med én af vores salgskonsulenter. De har et indgående kendskab til både vores egne løsninger samt til maskinerne fra vores leverandører. Det betyder, at de kan rådgive om den bedste løsning til netop kundens behov og også kan komme med løsninger, som måske ligger lidt udenfor den første briefing, men som giver stor økonomisk og miljømæssig værdi for kunden i det lange løb. 

Kom her lidt tættere på "relationsafdelingen" med Peter, Jan, Johan og Hans.

ReTec´s Relationsafdeling

 

Tilmed dig nyhedsbrevet