BRT Hartner Rotorsigte til finfraktion - ReTec

Rotorsigte til finfraktion

Rotorsigten SF benyttes til at ”rense” blandede papir- og papfraktioner og til forbehandling af deinking-materialer.

Ønsker du, at de blandede fraktioner af pap og papir skal klargøres til videre forarbejdning - manuel, mekanisk eller optisk sortering? Skal overstørrelsen fra sigteprocessen forberedes til yderligere sortering og i sidste ende deinking? Så er en rotorsigte SF fra BRT Hartner et godt valg, da den sorterer med en meget høj renhedsgrad kombineret med en fremragende omkostningseffektiv drift.

Både rotorsigter og ballistiske sigter er egnede til at separere store mængder af pap- og papirfraktioner. Selv om de meget forskellige, har begge maskiner dog deres berettigelse og er lige effektive og funktionelle.

Rotorsigten SF har roterende rotorelementer, som består af aksler påsat ovale diske, hvor den op- og nedadgående bevægelse sætter og holder materialet i bevægelse. Sigten er drevet af en elektrisk gearmotor med kæder og tandhjul.

Sådan virker finsigtningen:

SF finsigten bevæger materialet op til udkastpunktet via små diske. Derudover er maskinen udstyret med to eller tre sigtedæk, alt afhængig af hvilken kapacitet der er brug for. Hvert dæk drives af dens egen motor og kan justeres individuelt takket være frekvensomformeren. Dækkene ligger forskudt i forhold til hinanden, således at materialet vendes rundt mindst én gang. Avispapir og magasiner separeres og bevæger sig hen over dækkene, hvorimod små fremmedlegemer såsom cigaretpakker, papirrester, kapsler, skruelåg mv. sorteres fra og ender i en beholder under sigten.

SF rotorsigten sorterer i to fraktioner: en ren fraktion bestående af blandet papir samt en finfraktion.

Fordele ved rotorsigten SF:

  • Effektiv separering af blandede papirer
  • Omkostningseffektiv og robust
  • Modstandsdygtig overfor fremmedlegemer
  • Løsnet materiale, som er jævnt fordelt, når det sendes videre til efterfølgende sortering
  • Kan nemt integreres i et eksisterende anlæg takket være det pladsbesparende design
  • Dynamisk indstilling af sigtestørrelsen
  • Nem rengøring takket være den specielle form på akslerne
  • Hastighedsregulering via frekvensomformer (option)

Kapacitet for rotorsigten:

Kapacitet 7-18 tons pr. time
Sigteflade: 6,7-14,7 m2 

 

Ønsker du at sortere pap fra, så dét danner en grovfraktion i sig selv? Læs mere her.

Har du flere spørgsmål til maskinerne?

- eller andre produktspecifikke ønsker, bedes du venligst kontakte følgende medarbejdere:

Peter Ry Schmidt

Peter Ry Schmidt

Salgskonsulent

Mail: prs@retec.dk
Mobil: +45 4091 5946

Vær et skridt foran...