Sigter til affaldssortering fra Terra Select | ReTec Miljø

Tromlesigter, stjernesigter og vindsigter 

Sigter til ethvert behov

Terra Select bygger tromlesigter, stjernesigter, vindsigter og stationære anlæg. Med deres store viden og mange års erfaring med genbrugsbranchen – specielt inden for sigtning og separering af blandede forneddelte materialer, bygger Terra Select sigter af høj kvalitet. Med de forskellige produkttyper er der sigter til et hvert behov.

Tromlesigter

Tromlesigter fra Terra Select er kendetegnet ved mange gennemtænkte detailløsninger. Der er lagt vægt på let adgang til hele maskinen, nem vedligeholdelse, kvalitetskomponenter og enkel maskinbetjening.

Alle Terra Select-tromlesigter er udstyret med silodrev i fødekassen. Et 28 mm tykt bånd er ført hen over en speciel drivvalse. I kraft af det formsluttende drevkoncept slipper man for at båndet skrider. Systemet kan uden problemer transportere selv meget tungt og vådt materiale og det er stort set vedligeholdelsesfrit.

Tromleskift foretages let og hurtigt på alle tromlesigter. Sidedøren – eller dørene åbnes, kæden tages af kædestrammeren, og sigtetromlen løftes op via fjernbetjeningen. Tromlen løftes ud af maskinen ved hjælp af en gummiged med gafler.

Transportbåndene er brede og der er god plads ved materialeoverførselsstederne. Alle transportbåndsrammer er som standard galvaniserede. Tromlesigten producerer en fin- og en grovfraktion og evt. en mellemfraktion (DT-modellen), som afhænger af sigtens hulstørrelse.

Alle Terra Select-tromlesigter fås også som E-serie (el-motor). Således kan man vælge en T60 med dieselhydraulisk motorsystem og en T60-E med elektrisk eller dieselelektrisk motor. Hvis der er strømtilslutning direkte til elnettet, er en elektrisk drevet tromlesigte den klart mest energibesparende løsning.

Tromlesigter kan anvendes til have- parkaffald, jord, sand, byggeaffald osv.

Stjernesigter

Maskinerne, der er specielt konstrueret til kompostering og biomassebehandling, har meget høj kapacitet og giver samtidig en imponerende sigtekvalitet med stor ensartethed i op til 3 fraktioner.

En stjernesigte er opbygget af sigtedæk, som består af en masse stjerner, som sigter materialet i de ønskede størrelser. Det er muligt at opnå en fin-, mellem-, og grovfraktion. Anvendelsesområdet for maskinerne er også udvidet til sigtning af neddelt træ af højeste kvalitet. Stjernerne fås i gummi eller som patenterede stjerner fremstillet af finkornstål i kvaliteten Hardox 400, hvormed slitagen mindskes væsentligt. Sigtedækkene består af identiske kassetter, som kan udskiftes med hinanden.

Systemet gør det lettere at vedligeholde maskinen og øger maskinens driftstid.

Vindsigter

Vindsigten er videreudviklet til frasortering af lette fremmedelementer i kompost. Sten vil med et stenudskillerbånd (ekstraudstyr) kunne frasorteres og vælger man at tilslutte en magnet, vil metalliske fremmedelementer også kunne fjernes i samme arbejdsgang. Den store erfaring inden for konstruktion af vindsigter har resulteret i kraftige maskiner med lang holdbarhed.

Vindsigten W70 er et nyudviklet produkt inden for mobile vindsigter til kompostering og biomasse. Denne vindsigte har som den første en selvstændig fødekasse. Dermed kan vindsigten bruges uden tilkobling af en tromlesigte. Sigtede materialer som restprodukter fra kompost kan sigtes direkte med maskinen. Fødekassen er udstyret med det velkendte formsluttende drevsystem fra Terra Select tromlesigterne. Desuden sikrer en doseringsvalse en jævn tilførsel af materiale til maskinen.

Vindsigten W70 virker overbevisende med sin høje og trinløst indstillelige separeringsgrad og en kapacitet på op til 80 m3/t. Maskinen er opbygget på en vedligeholdelsesvenlig måde og alle funktioner drives hydraulisk. Motoren er en Perkins fra 1104-serien med en ydelse på 62 kW – kendt fra tromlesigterne.

Oversigtsskema over produkterne.
Klik her for at se billeder af forskellige modeller eller klik her for at blive linket videre til TERRA SELECTs hjemmeside, hvor du kan læse mere om din foretrukne sigte.

Brochure

Terra Select produktoversigt vindsigter

Terra Select produktoversigt stjernesigter

Video

Tromlesorter

Vindsigte

Stjernesigte

Har du flere spørgsmål til maskinerne?

- eller andre produktspecifikke ønsker, bedes du venligst kontakte følgende medarbejdere:

Peter Ry Schmidt

Salgskonsulent

Mail: prs@retec.dk
Mobil: +45 4091 5946

Bart Lansink

After Sales Service

Mail: bla@retec.dk
Tlf: +45 7370 9250

Tilmed dig nyhedsbrevet